Så er smagsprøverne klar!

Smagsproever

Så varer det ikke længe, før Mad med Medfølelse står klar med veganske smagsprøver, snak og hyggeligt samvær på Aarhus Sustainability Festival ved Godsbanen. Lørdag er vi der ml. kl. 11 og 14 og søndag ml. kl. 12 og 15.

Min fredag aften er derfor gået med megahyggelig madforberedelse i bæredygtighedens tegn! Jeg har snittet 5 kilo grøntsager og lavet 2 liter peanutbutterdip til nogle knasende lækre risruller, bagt 60 minipizzasnegle og en kæmpe omgang bananchokoladekage med kokosdrys!

Resten af MmM-holdet har også forberedt godterier, så kom endelig forbi og smag på alle de gode sager og snak med nogle søde mennesker.

Vi glæder os! 🙂

———————————-
Inspiration til ovenstående:

Mia Sommers pizzasnegle
Mia Sommers chokoladekage
Månebarnets spicy peanutbutter dip

Bæredygtighed, smagsprøver og Mad med Medfølelse

ASF og MmM

“Du får mulighed for at lære mere om vor tids største udfordringer, mens du nyder lækre smagsprøver fra vores madmarked, en kop kaffe i vores lounge med live musik, gør secondhand-fund på vores byttemarked, ser et modeshow eller en udstilling, bliver inspireret af vores internationalt anerkendte foredragsholdere, ser en dokumentarfilm, eller deltager i en reparations- eller genbrugsworkshop.”

og meget mere!

På lørdag den 13. april (ml. kl. 11 og 14) og søndag den 14. april (ml. kl. 12 og 15)  kan du møde Mad med Medfølelse på Aarhus Sustainability Festival ved Godsbanen i Aarhus.

Her deler vi nemlig lækre, veganske smagsprøver ud til festivalens deltagere og tager gerne en snak om mad og bæredygtighed.

Du kan se det fulde program for Aarhus Sustainability Festival på deres hjemmeside, og du kan tilmelde dig begivenheden på deres Facebook-side.

Priser for adgang til festivalen kan du se her.

Vi håber, du kommer forbi! 🙂