Scrambled tofu

2 pers.

Dagen efter en festlig aften (og alle andre dage) kan en omgang scrambled tofu virkelig gøre underværker. Det er salt, saftigt og satisfying! Og har du ingredienserne i hus, står maden hurtigere på bordet, end hvis du skulle hente den på den nærmeste grillbar.

Du skal bruge:

  • 1 stort løg, hakket
  • 150 g champignon, i skiver
  • 300 g tofu, smuldret i små og store stykker
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 2 spsk. sojasauce
  • salt og peber
  • olivenolie til stegning
  • 4 skiver rugbrød
  • evt. plantemargarine

Steg løg og champignon i lidt olie, til begge dele er bløde og gyldne. Det tager ca. 5 min. Tilsæt så den smuldrede tofu, og rør det hele godt sammen. Put krydderierne og sojasaucen i retten, rør rundt, og smag til med salt og peber. Du kan med fordel tilsætte flere grøntsager, f.eks. peberfrugt, friske krydderurter og hvidløg.

Rist rugbrødsskiverne, smør dem evt. med margarine, og server dem til retten sammen med små, søde stilktomater.

(Visited 949 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>