Igen i år er den veganske madforening Mad med Medfølelse at finde til Aarhus’ største bæredygtigheds-event – nemlig Sustain Festival Aarhus.
Arrangementet foregår ved Aarhus Godsbane, og i år har Mad med Medfølelse en messestand i Den Rå Hal, hvor du kan finde os fredag den 16. maj og lørdag den 17. maj mellem kl. 10 og 18.
På vores stand serverer vi bl.a. følgende:
- Smagsprøver på vegansk mad: bl.a. kage, smørrebrødshapsere og lækker frugt.
- En bæredygtighedspyramide, hvor du kan teste din viden om forskellige madvarers CO2-udledning.
- Illustrationer, der gør dig klogere på madvarer og vandspild.
- Spændende og tankevækkende kortfilm om mad og bæredygtighed.
Derudover kan du købe Mad med Medfølelse-stofnet, melde dig ind i foreningen og få dig en hyggelig snak med folkene bag foreningen om, hvordan du kan spise bæredygtigt, dvs. med mindst mulig CO2-udledning og lavt vandforbrug.
En dagsbillet til festivalen koster 90 kr. En billet til alle tre dage (15.-17. maj) koster 160 kr. Det er gratis for børn under 12 år. Billetter kan købes her.
Links:
www.madmedmedfoelelse.dk
www.facebook.com/madmedmedfolelse
http://sustain.nu/da
https://www.facebook.com/SustainFestivalAarhus