Avocado- og gulerodssalat med sesamfrø

Verden er et godt sted, når salat smager sådan her.

Dressingen er der go’daw i, som vi siger her i Jylland, og den kan nedtones, om man vil, med en mild sennep.

Du skal bruge:

2 modne, faste avocadoer, i tern
1 stor gulerod, revet
3 stilktomater, i tern
1 rød snackpeber, i tern
½ dl kruspersille, finthakket
1 spsk. sesamfrø

Fransk sennepsdressing:

1 fed hvidløg, finthakket eller presset
3 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
1-2 tsk. god, stærk sennep
urtesalt

Bland alle ingredienserne til salaten i en skål.

Bland alle ingredienserne til dressingen i et lille glas, og rør den godt sammen med en gaffel (dressingen samler sig hurtigere, hvis du bruger en gaffel, end hvis du bruger en ske).

Smag til med urtesalt. Hæld den over salaten og vend forsigtigt.

(Visited 2.961 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *