Tofunader

TofunaderDette er uden tvivl mine yndlingsdeller. De smager helt fantastisk – både frisklavede og dagen efter som luksuspålæg og ikke mindst på tredjedagen spist med fingrene direkte fra køleskabet.

Man kan sagtens bruge neutral tofu, men den røgede smag giver lige prikken over i’et.

Du skal bruge:

Fars:

  • 200 g røget tofu (fx champignontofu eller madagaskartofu fra Nagel)
  • 200 g brune ris, kogte og kolde (svarer til max. 100 g rå ris)
  • 60 g løg, grofthakket
  • ½ dl sigtet speltmel
    NB. Hvis du bruger hvide ris eller en meget våd, løs tofu (fx Urtekrams tofu på glas), skal du bruge lidt mere mel.
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • urtesalt

Melblanding:

  • 1 dl sigtet speltmel
  • 1 tsk. urtesalt
  • friskkværnet peber
  • et par drys røget paprika
  • olivenolie til stegning

Tofunader_2Fremgangsmåde:

Tofuen brækkes i store stykker og puttes i en skål sammen med ris, løg, mel, paprika og basilikum. Blend det hele med en stavblender, indtil du har en jævn og farsagtig konsistens. Smag til med urtesalt. Husk at farsen skal smage nøjagtig så salt og krydret, som du vil have det endelige resultat til at smage.

Form 8 mellemstore eller 16 små tofunader, og vend dem en for en i melblandingen, så de får et fint, tyndt lag mel omkring sig. Lad dellerne hvile i køleskabet i 20 min. Steg dem herefter i olivenolie, til de er brunede og sprøde.

Forslag til servering:

  • Server tofunaderne med kogte kartofler, stuvede ærter og gulerødder og rødbeder.
  • Burgere! Form 4 store tofunader af farsen, put dem i burgerboller (brug f.eks. disse gulerodsbrud) med sennep, ketchup, rå løg og agurkesalat.
  • Lav lækre smørrebrød med tofunader og alt det fyld, du synes er lækkert, f.eks. frisk salat, tomatskiver, vegansk mayonnaise og jalapeños.

Tofunader_3

(Visited 4.160 times, 1 visits today)

9 thoughts on “Tofunader

  1. Pingback: Tofunader | Veganisme Blogs

  2. Mumsfilibaba, de er vildt gode! Puttede timian i istedet for basilikum! Ikke sidstegang jeg gør det, har nemlig altid lidt svært ved at finde på hva jeg ska bruge tofu til

    • Hej Trine,

      Tusind tak for din dejlige besked. Så skønt at høre, at de faldt i god jord hjemme hos dig. Jeg ELSKER tofu og kan bruge det i alt, haha. 🙂

      Kh
      Henriette

    • Hej Rikke,

      Jeg har godt nok aldrig oplevet, at de smuldrede. 🙂 For meget mel eventuelt? Eller brugte du en usigtet mel? Eller var farsen for groft blendet? Andre årsager kan jeg ikke lige komme i tanke om.

      Kh
      Henriette

  3. Skal det være røget tofu? Fået rigtig meget lyst til at prøve dem men har kun almnidelig tofu og ved ikke lige hvordan at få skaffet røget.

    • Hej Christina,

      Prøv at se, hvad jeg skriver i teksten lige over ingredienslisten. 🙂

      “Man kan sagtens bruge neutral tofu, men den røgede smag giver lige prikken over i’et.”

      Mvh.
      Henriette

  4. Jeg lavede dem i gaar og de blev saa gode! Det var mit förste forsög med röget tofu, og det smagte bare af mere og mere!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *