Agar-agar = Veganerens husblas! Husblas/gelatine laves på collagen fra sener, knogler og hud fra grise og køer (yummi… not), men agar-agar derimod er pulver eller flager lavet på alger, og det kan anvendes som fortykningsmiddel i fødevarer. Agar-agar bliver til gele, når det kommer i kontakt med væske, og det stivner meget hurtigt. Dvs. du kan f.eks. lave budding, marmelade, citronfromage etc. med agar-agar i stedet for med afkog af knogler…

Agavesirup = (kaldes også agavenektar) Agavesirup er inddampet saft fra agaveplanten, som tilhører kaktusfamilien. Siruppen søder overraskende meget – næsten dobbelt så meget som almindeligt sukker, men er alligevel lavglykæmisk. Win win!

Bouillonkoncentrat = Jeg kan meget meget varmt anbefale den økologiske og glutenfri grøntsagsbouillon fra Morga. Den findes endda også i en fedtfri udgave, som jeg endnu har til gode at prøve. Denne bouillon kan få enhver ret helt op at ringe uden særlig stor indsats. Den er lavet af: havsalt, uhærdet plantefedt, gærekstrakt, maltodextrin, cikorieekstrakt, persille, selleri, gulerod, porre, pastinak, løg og gurkemeje.

Bønnespirer, lucernespirer = Det er nemt og billigt at lave sine egne spirer, og især bønnespirer og lucernespirer er utroligt lette at have med at gøre. Køb en pose mungbønner eller lucernefrø. Hæld en dl bønner eller ½ dl frø i en skål, og dæk dem med vand. Lad dem stå i 10 timer, hæld herefter vandet fra, og skyl dem. Bønnerne eller frøene fordeles i et fad eller endnu bedre i en spirebakke og stilles et sted, hvor de ikke udsættes for direkte sollys. Skyl dem 1-2 gange om dagen. Efter blot 2-3 dage har du en ordentlig vrimmel af spirer.

Cavi-art Sort = vegansk kaviar fra levevis, som er lavet på havtangekstrakt. Smager og anvendes som alm. kaviar. Kan bl.a. købes i Føtex. Vær opmærksom på, at øvrige varianter fra producenten ikke nødvendigvis er veganske. Den røde variant indeholder fx farve fra lus.

Chiafrø = Små superfrø, der bl.a. er rige på omega-3 fedtsyrer, protein, fibre og calcium. De svulmer meget let op, når de kommer i kontakt med væske, og danner en slags slim, der gør bagværk super saftigt.

Dadler = Dadler i søde sager og bagværk giver associationer til kedeligt, sundt slik, 70’er-mentalitet og helsefreaks. Men dadler er uden tvivl den bedste erstatning for sukker, når den søde tand skal tilfredsstilles med god samvittighed. De er hvinende søde, de er sunde og fulde af jern, og så krystalliserer dadler på samme måde som sukker i bagværk, hvilket giver bagværket samme fasthed, som hvis man bruger sukker. En af ulemperne ved at bruge sukkererstatninger som fx stevia eller Birkesød i bagværk er nemlig, at bagværket ikke bliver lige så fast, og desuden kan det få en sær bismag. Bruger man dadlerne med måde, kan man fint undgå, at hele molevitten kommer til at smage af jul. Udstenede og soltørrede dadler er perfekte til bagværk.

Gær = Økologisk gær kommer i pakker af 42 g i stedet for de sædvanlige 50 g. De sidste 8 gram gør hverken fra eller til, så hvis du har en pakke almindelig gær, bruger du bare det hele, selv om opskriften siger 42 g.

Det er altid en god idé at tage gær ud af køleskabet en times tid i forvejen, så gæren når at få stuetemperatur, inden du går i gang med at bage.

Når du skal bruge gæren, så bræk den i mindre stykker ned i et glas med den lunkne væske. Lad derefter glasset stå uden at røre i det. Efter nogle minutter er gæren begyndt at gå i opløsning, og du kan meget hurtigt røre den ud.

Gærflager = (kaldes også b-vitamin gærflager eller nutritional yeast) Fås i de fleste helsekostbutikker. Det er rigt på b-vitamin og giver en cremet, osteagtig smag, når det tilsættes saucer, dips og lignende. Det kan også bruges i stedet for parmesan, fx til pastaretter.

Julienne = At skære i julienne betyder at skære noget i tændstikagtige strimler. Det kan gøres med en helt almindelig kniv og en god portion tålmodighed, men køb hellere et lille juliennejern, som kan klare jobbet på ingen tid. Men pas på snitterne!

Miso = Miso er en gæret masse, der er fremstillet af sojabønner, ris og/eller byg. Det er en grundingrediens i det japanske køkken og fås i flere varianter, bl.a. hvid miso, gul miso og mørk miso. På samme måde som bouillon bruges det som smagsgiver i rigtig mange retter, f.eks. i supper, dip og dressinger.

Porrer = Sørg for at skylle porrer rigtigt grundigt, inden du bruger dem. Der sidder ofte meget jord under det yderste lag og i den grønne top. Jeg plejer at pille det yderste lag af, skære porren op og skylle de enkelte lag.

Quinoa = (udtales kin-wah) Frø fra quinoa-planten som kan bruges i stedet for ris og andre gryn, i gryderetter, fars, supper etc. Frøet har et meget højt proteinindhold, indeholder alle essentielle fedtsyrer og er glutenfrit.

Skoldede tomater =

Nem og hurtig måde at skolde tomater på:

Fyld ca. 4 dl vand i en stor gryde, og sæt den på en kogeplade på højeste blus. Fyld din elkedel op med vand, og sæt den i gang. Når vandet koger i gryden, burde elkedlen have kogt vandet. Hæld vandet fra elkedlen over i gryden, og vent til vandet igen koger (det burde tage under 10 sekunder). På denne måde slipper du for at vente på, at en hel grydefuld vand kommer i kog på komfuret.

Skyl tomaterne, og lav et rids i overfladen på dem alle med en skarp kniv. Put 2-3 tomater ad gangen ned i det kogende vand. Det er vigtigt kun at putte et par tomater i ad gangen, så vandet ikke afkøles for meget. Efter ca. 15 sekunder vil skindet være sprækket på tomaten, og den tages op med det samme. Fortsæt, til alle tomater er blevet skoldet. Når de er kølet lidt af, kan du nemt fjerne skindet på dem.

Sojamælk = Nogle varianter af neutral sojamælk er tilsat æblekoncentrat, der giver en lidt sød smag, som ikke egner sig til saucer og retter, der skal være salte. Vær derfor opmærksom på at vælge en neutral sojamælk uden æblekoncentrat, hvis du skal bruge sojamælken til salte saucer og retter. I bagværk og dessert har det ingen betydning.

Sojayoghurt = Sojayoghurt kan i dag købes både i helsekostbutikker og i en del supermarkeder. Med et yoghurtapparat (se fx Dansk Hjemmeproduktion) kan du dog ganske nemt lave din egen sojayoghurt. Du skal blot blande en liter sojamælk med en rest sojayoghurt (ca. 1 dl) og fylde blandingen i de medfølgende syv glas, hvorefter yoghurten skal varmes i apparatet i 8-10 timer og sidenhen syrne færdig i køleskabet i 12 timer. Hvis du sørger for ikke at bruge det sidste glas yoghurt, så har du til næste produktion. Sojayoghurt kan bruges i dressinger, frugtsalater, tzatziki o. lign. Prøv fx at blande det med syltetøj og finthakket frugt, og nyd en skøn frugtyoghurt.

Stavblender = Har du prøvet at lave en jævning i en ganske almindelig meljævner og brugt nykogt bouillon eller en anden slags varm væske til formålet? Så har du sikkert også oplevet låget poppe af med dertilhørende jævning-eksplosion i køkkenet. Samme princip gør sig gældende for blendere (dem du laver smoothies i). Medmindre din blender specifikt er lavet til at blende varme væsker, så lad være! Du ender med suppe, sauce etc. i hele køkkenet, hvis du prøver at blende varme væsker i en almindelig blender. Så brug stavblenderen i stedet for.

Når du blender en sauce eller en suppe med stavblender, så sørg for, at blenderens hoved er placeret i bunden af gryden, inden du starter blenderen. Tip gerne blenderen en anelse til den ene side, så kun den ene side af blenderhovedet hviler på bunden. Now go!

Tamari = Tamari er en hvedefri sojasauce. Hvis du ikke kan tåle hvede, skal du være opmærksom på, at de fleste sojasaucer indeholder hvede. Tamari smager akkurat ligesom almindelig sojasauce. Måske endda lidt bedre.