I videoen laver vi følgende opskrifter, så du kan se, hvor nemt det er:
Brug lige de nødder, du har eller bedst kan lide. Dadlerne kan også erstattes af figner.
Her kan du også udskifte nødderne med dem, du foretrækker, og bruge lige de svampe, du kan finde.
Husk at der i dag er mange varianter af plantefløde og planteflødeskum. Prøv dig frem, og find den variant, du bedst kan lide.
Alle 3 opskrifter egner sig perfekt til juleaften, og du har god tid til at øve dig og prøve det hele af. Vi har drysset lidt julestemning ud over det hele med vores julesang “A Long Cold Winter”, så du kan komme i julehumør undervejs. 
Rigtig god fornøjelse og glædelig jul fra,
Grøn, Sund & Lækker!
Søren & Henriette
]]>Her på Grøn, Sund & Lækker!-bloggen er vi ikke for fine til at koge ny suppe på gamle grøntsager. Så her får du en smuk madvideo baseret på bloggens tredjemest populære opskrift, nemlig den drømmeagtige daddelchokolade. Og det er ikke for ingenting, at den er populær, og at netop den opskrift er blevet valgt til min nye video. Chokoladen smager SÅ godt! Og den er SÅ nem at lave! I videoen viser jeg dig trin for trin, hvor overraskende enkelt det er at lave denne mælkefri, sukkerfri, superfaste, iskonfektagtige og nærmest(!) sunde chokolade, der smager som en drøm.
Den fulde opskrift får du her igen:
Du skal bruge:
Tjek at der ikke er rester af sten i dadlerne. Put alle ingredienserne undtagen kokosmelet i en skål, og bland det godt sammen. Blend det hele grundigt med en stavblender, til massen er blød og nogenlunde ensartet. Måske du undervejs er nødt til at skrabe massen ud fra kniven, hvis det sætter sig fast.
Hæld kokosmelet i, og bland det hele godt sammen. Hæld massen i en plastikform – gerne en aflang, firkantet én (så kommer det nemlig til at ligne en rigtig plade chokolade!). Put det i køleskabet, og lad det afkøle helt (vigtigt!). Det tager mindst en halv time. Man kan også putte det i fryseren (i ca. 15 min), hvis det skal gå hurtigere. Pres chokoladen ud af formen, og skær i stykker med en kniv.
TIP! Læg stavblenderen væk, og hak derimod dadler og cashewnødder fint i hånden, inden de øvrige ingredienser røres i. Tilsæt så 1 tsk. finthakket økologisk appelsinskal. Resultatet er en knasende sprød chokolade med en guddommelig smag af orangekrokant.
]]>Indrømmet: Blomkålsdeller lyder ikke særligt sexet. Men se nu lige på dellerne i videoen her foroven… De er gyldenbrune, spændstige og lidt fedtede. Forestil dig så den forførende duft af farsen, der steger, den lune delle i din mund og den let salte, runde smag. Du vil gerne sætte tænderne i dem, ikke? Og tro mig, når jeg siger: DE ER LÆKRE! Og som du kan se på opskriften, er de åndssvagt nemme at lave. De passer perfekt som sidestykke til kartofler med persillesovs eller på en rugbrød med hjemmerørt remo og Caviart.
Du skal bruge:
Fremgangsmåde:
Blend blomkål og løg med en stavblender, til du har en ensartet, farsagtig konsistens. Du skal ikke bruge væske, for der er rigeligt med væske i blomkålen og løget, som frigives, når det blendes. Rør melet i blandingen, og smag til med salt og peber. Du behøver ikke krydre med andet end salt og peber, for der er masser af smag i både blomkålen og løget, som virkelig kommer frem under stegningen. MEN hvis du fx gerne vil have lidt havsmag i dellerne, så kan du tilføje 1 spsk. taremel.
Opvarm en pande med slip-let belægning til middelvarme (4 ud af 6), og hæld lidt olie på panden. Brug hænderne til at forme dellerne med, placer dem på panden, og tryk dem let flade. De skal have ca. 3-5 min. på hver side, til overfladen er gylden.
]]>
Denne lækre nøddesteg er supernem og hurtig at lave. Men det bedste er, at den smager absolut fantastisk. Den egner sig rigtig godt til julebordet, som pålæg til påskefrokosten eller som tilbehør til en lun ret. Så husk at lave nok, og vær gavmild med den!
Du skal bruge:

Fremgangsmåde:
Opvarm ovnen til 180°.
Varm en pande op til middelvarme, tilsæt lidt olivenolie, og steg løg og hvidløg, til løgene er klare. Tilsæt vand, bouillonkoncentrat og krydderurter, og rør rundt, til bouillonen er opløst.
Bland svampe, tofu, nødder og vand i en foodprocessor. Hæld løgblandingen i, og blend det hele (eller blend det med en stavblender). Nøddestegen må godt have lidt bid, så blend det groft. Smag til med urtesalt om nødvendigt.
Hæld blandingen i et passende ovnfast fad, og bag den i ovnen i ca. 25 min.
Nøddestegen smager også pragtfuldt som koldt pålæg dagen efter.
]]>2 pers.
Dagen efter en festlig aften (og alle andre dage) kan en omgang scrambled tofu virkelig gøre underværker. Det er salt, saftigt og satisfying! Og har du ingredienserne i hus, står maden hurtigere på bordet, end hvis du skulle hente den på den nærmeste grillbar.
Du skal bruge:
Steg løg og champignon i lidt olie, til begge dele er bløde og gyldne. Det tager ca. 5 min. Tilsæt så den smuldrede tofu, og rør det hele godt sammen. Put krydderierne og sojasaucen i retten, rør rundt, og smag til med salt og peber. Du kan med fordel tilsætte flere grøntsager, f.eks. peberfrugt, friske krydderurter og hvidløg.
Rist rugbrødsskiverne, smør dem evt. med margarine, og server dem til retten sammen med små, søde stilktomater.
