Rødbedehummus

Når man laver rødbedehummus, er det vigtigt at være forsigtig med krydderier, citron og hvidløg, da de nemt kan overdøve smagen af rødbede. Prøv dig frem, mens du fremtryller denne skønne, røde spise.

250 g rødbede
125 g tørrede kikærter
½ fed hvidløg, revet
1 tsk. tahin
½ tsk. stødt spidskommen
1 lille drys urtesalt
2 tsk. citronsaft
2 tsk. olivenolie

Skyl kikærterne, hæld dem i en skål, dæk dem med rigeligt vand, og lad dem stå natten over (10-12 timer). Hvis du først kan koge kikærterne om aftenen, så skift vandet om morgenen.

Hæld vandet fra, skyl kikærterne, og kog dem i frisk vand i ca. 1 time, til de er møre.

Rødbeden koges i rigeligt vand i ca. 1 time, til den er mør. Lad derefter rødbeden køle af, skræl den, og skær den i store stykker.

Rødbede og kikærter blendes til en jævn masse. De resterende ingredienser tilsættes. Der smages til, og rødbedehummussen sættes til afkøling, inden den serveres.

(Visited 8.576 times, 1 visits today)

7 thoughts on “Rødbedehummus

  1. Hvordan ser den ud efter et par dage i køleskab? Jeg tænker på om den bliver kedelig i farven eller om den holder sig flot (:

  2. Hej Pernille,

    Godt spørgsmål! Rødbedehummussen har aldrig overlevet særligt længe hjemme hos os, så der må jeg blive dig svar skyldig. 🙂 Jeg vil næsten tro, at den bevarer farven godt, netop fordi der er så meget rødbede i i forhold til kikærter.

  3. hej!
    Skal prøve at lave rødbedehummus idag, bare en lille portion. Jeg har set et andet sted, at der i stedet for kikærter, så kan man tilsætte lidt peanut-butter, så det vil jeg gøre.
    Håber det bliver godt!:-)

  4. Hej Solange,

    Det lyder interessant! Peanutbutter smager jo en del mere igennem end kikærter, så jeg tror, du skal bruge noget mindre af det i forhold til rødbederne. Jeg er spændt på at høre, om det smager godt. 🙂

    • Hej Kirstine,

      Jeg tænker umiddelbart, at skrællen sørger for at holde mest muligt på næringsstofferne, mens rødbeden koges. Men jeg ved ikke med sikkerhed, om det reelt gør en forskel. 🙂

  5. Pingback: Mere ayurvedisk sommermad - Ayurvedisk Hverdag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *